Bondegården

Bondegården

 

 

Mange tror vi bor på en bondegård, når de hører om vores "mange dyr", men det er altså et ganske almindeligt parcelhuskvarter i en ganske almindelige villa.

Karla og Carlo kanin

Det er ikke fordi vi er dybt uopfindsomme med navne, men vi havde allerede Karla Kanin, da vi overtog Carlo fra en god bekendt. De to kaniner nyder livet sammen i deres store kaningård. Begge kaniner er neutraliseret, så der kommer ikke små kaninunger.

 

 

Hønsene

Vi har 6 små høns. De er rigtig hyggelige, at sidde og kigge på. Derudover forvandler de alle vores madrester til de skønneste æg med lækre orange blommer og fantatisk smag og rigtig god og naturlig gødning til haven.

Hønsene er alle forskellige og er naturligvis navngivet. Der er dværgwyandotterne Randi, Zebra og Bodil og silkehønsene Sorte Sarah, Granny og Duske. Vi har ingen hane af hensyn til naboerne, men vi har haft købt rugeæg et par gange og haft kyllinger.

Hønsene går frit i haven, når vi andre ellers ikke lige bruger den. Vi stoler ikke helt på, at hundene ikke vil jage hønsene.